ValueInvest Danmark

27 år med value - gennem tykt og tyndt

1997-2000

ValueInvest Danmark blev stiftet i 1998 af Jørn Linde Andersen, Claus Linde Nielsen og Ole Neve Nielsen.  Jørn og Claus, som trods det fælles mellemnavn ikke er familiært relaterede,  kendte hinanden fra den danske banksektor, men det var bl.a. hos Sparinvest i perioden 1995 til 1997, at Jørn Linde sammen med Ole Nielsen for alvor fattede interesse for value og den bagvedliggende investeringsfilosofi og -strategi. 

I 1997 rejste Jørn og Claus til Luxembourg, hvor de sammen stiftede Linde Partners Asset Management, som var det selskab, der skulle rådgive Investeringsforeningen ValueInvest Danmark om aktievalg, og som altså blev stiftet kort efter i 1998 med Ole Neve Nielsen og en række andre nordjyske pengefolk som investorer.

De første par år måtte ValueInvest se på, mens IT-aktierne strøg til vejrs i perioden op til dot.com krisen. Men så blev der taget godt og grundigt revanche. Da dot.com boblen bristede strøg ValueInvest afdelingerne til tops i afkasttabellerne, og formuevæksten begyndte at tage fart, efterhånden som de danske investorer fik øjenene op for ValueInvests høje afkast. 

Beskrivelse af ValueInvestering Danmark 'konceptet' fra 2001 årsregnskabet

Valueinvestering har sin oprindelse i USA og er baseret på investering i virksomheders reelle indre værdier. Det er ensbetydende med, at man som valueinvestor i modsætning til den typiske investor ikke forsøger at gætte på, hvor stor den fremtidige indtjening bliver. 

Beslutningsgrundlaget for en valueinvestor er derimod en nøje vurdering af virksomhedens værdier med stort vægt lagt på balancen, nuværende indtjening, ledelsens egne forventninger og ikke mindst de historiske resultater. 

Når vi skal vurdere værdien af en virksomhed, er udgangspunktet altid selskabets balance.

Det er forbundet med større usikkerhed at vurdere værdien af et selskabs omsætningsaktiver, det vil sige selskabets kontanter, værdipapirer, debitorer, varelagre og andre let omsættelige aktiver. Anlægsaktiver såsom produktionsanlæg, maskiner og bygninger er i praksis usikre at vurdere. Derfor ansætter vi typisk disse aktiver til nul i vores analyser.

Vi foretrækker at købe gældfrie og likvide selskaber. Ofte kan man købe aktier i overskudsgivende selskaber til priser, der svarer til værdien af deres kontanter og værdipapirer.

Når der investeres i aktier, drejer det sig naturligvis om at få et så højt afkast som muligt. Ved at koncentrere investeringer om veldrevne selskaber med ovennævnte karakteristika, har man stort set kun en tidsmæssig risiko. Det vil sige, at man ikke ved, hvor længe man skal vente på afkastet.

Fra 41 mio. kr. i investeringsforeningens første regnskabsår i 1998 steg formuen til 88 mio. i 1999 og 146 mio. i år 2000.  Foreningen havde oprindeligt to afdelinger: Valueinvest Global og ValueInvest Japan, sidstnævnte fordi der især i Japan var rigtig mange valueaktier, hvor man kunne købe selskaber med en fornuftig drift til en lavere pris end både egenkapital og ofte også deres kontantbeholdning. I 1999 blev også en afdeling med large cap aktier, ValueInvest Blue Chip, lanceret. Både ValueInvest Blue Chip og ValueInvest Japan blev dog senere, i henholdsvis 2017 og 2023, fusioneret ind i ValueInvest Global.

2001-2006

Efter IT-krakket kom der for alvor fart på valueaktier og ValueInvest Danmark. Formuen steg i 2001, 2002 og 2003 til hhv. 222, 243 og 386 mio. kr. Og derefter så ValueInvest Danmark sig ikke tilbage. Formuen accellererede til 858 mio. i 2004, 3 mia. i 2005 og 4,8 mia. i 2006.

Successen skyldtes først og fremmest de gode afkast, og det hjalp desuden på kendskabsgraden, at Morgenavisen Jyllands-Posten og Dansk Aktie Analyse i 2003 og 2004 havde kåret ValueInvest til Danmarks bedste investeringsforening, efter en flot 2. plads i 2002.

Nu var en række danske lokal- og regionalbanker også blevet interesserede i selskabet bag ValueInvest Danmark, og i 2006 købte de stifterne ud af deres kapitalforvaltningsselskab, Linde Partners, som efterfølgende blev omdøbt til ValueInvest Asset Management. 

Efter at have solgt ejerandele til bankerne stoppede Jørn og Claus  i 2006 og 2007, hvorefter de vendte hjem til Danmark, hvor de hver især efterfølgende har startet nye succesrige virksomheder og investeringsforeninger med fokus på valueinvestering. 

2007-2018

Heldigvis for medlemmerne i ValueInvest Danmark havde Value Invest Asset Management (da det stadig hed Linde Partners), i slutningen af 2001 ansat den nordjyske bankmand Jens Hansen. Han overtog den ledelsesmæsssige styring af porteføljerne i ValueInvest og byggede et stærkt team op i perioden efter stifternes exit. Jens Hansen tegnede også  i stigende grad ValueInvest udadtil, så han blev hurtigt synonym med både ValueInvest Asset Management og ValueInvest Danmark og opnåede stor respekt som en af Europas førende valueinvestorer.

De konkurrencedygtige afkast blev fastholdt, og ValueInvest fik efter finanskrisen og op gennem 2010’erne succes med at dreje investeringsstrategien lidt væk fra dens oprindelige fokus på billige aktiver og mere over mod aktier med stabil indtjening, som var modstandsdygtige under nedture på aktiemarkedet. Det gav bonus. 

Man kan sige, at ValueInvest og Jens Hansen var lidt forud for deres tid, for i midten af 2010’erne blev der i stigende grad talt om ‘quality aktier’ og ‘quality value’, som en ny trend. Afkastene hos ValueInvest forblev stærke, og investorerne havde som følge af de lavere og lavere renter i stigende grad fokus på at finde stabile selskaber med stabile pengestrømme og udbytter som et alternativ til obligationerne, som efterhånden ikke gav ret meget i rente. 

I 2016 krydsede formuen i ValueInvest Danmark 8 mia. kroner, efter at foreningen i 2008, 2010 og 2012 igen var blevet kåret som Danmarks bedste investeringsforening.

ValueInvest Danmark er dermed klart den forening, som har vundet prisen som Danmarks bedste investeringsforening flest gange i løbet af de to årtier, hvor Jyllands-Posten og Dansk Aktie Analyse lavede kåringen.

2018-2025

Det store udland havde op gennem 2010’erne også fået øjnene op for ValueInvest, Jens Hansen og team, som ud over at forvalte porteføljerne i vores danske investeringsforening også passede fonde ud af Luxembourg. Succesen i ValueInvest var tilsyneladende nået helt til Australien, for i foråret 2018 blev det annonceret, at den australske investeringsbank Macquarie, som herhjemme er mest kendt for sit tidligere ejerskab af Københavns Lufthavn, overtog ValueInvest Asset Management.

Selskabet bag investeringsforeningen skulle igen have nye ejere og navn. Jens Hansen og investeringsteamet forblev intakt, og de formuer, teamet forvaltede, var et helt centralt omdrejningspunkt for transaktionen med australierne, så Macquarie Asset Management Europe forblev derfor også forvalter af afdelingerne i ValueInvest Danmark. 

ValueInvest Danmarks fokus på stabile afkast og bevarelse af kapital var dog ikke længere nær så værdsat af investorerne. Fra at have ligget i toppen af afkasttabellerne i de to første årtier – og mere eller mindre siden foreningens etablering – måtte ValueInvest vænne sig til at ligge længere nede i tabellen, da de mange konkurrenter med fokus på hurtigtvoksende teknologiaktier stormede frem.

I foråret 2025 blev det annonceret, at den japanske gigant Nomura ville overtage Macquaries europæiske og amerikanske aktiviteter inden for børsnoteret kapitalforvaltning. ValueInvest teamet blev dermed også en del af denne store transaktion. 

Nok engang fik Jens Hansen og ValueInvest teamet ny ejer og nyt navn, og det var efterhånden så som så med vigtigheden af ValueInvest Danmark i den enorme transaktion, som blev gennemført 1. december 2025.

2025 - ValueInvest Danmark 2.0

Investeringsforeningen ValueInvest Danmark har i løbet af 2025 gennemgået en komplet fornyelse fsva. foreningens vigtigste underleverandører. Ved årets begyndelse overgik administrationen og dermed den daglige ledelse fra Bankinvest til Invest Administration A/S. I maj overtog Jyske Bank depotbankfunktionen og market making fra Spar Nord. Og i december har Great Dane Fund Advisors A/S (GDFA) overtaget forvaltningen og markedsføringen fra Nomura.

GDFA’s investeringsstrategi og -proces ligger tættere på det oprindelige udgangspunkt, som var ‘deep value’. Dog er der ikke kun fokus på stærke balancer og billig egenkapital, men derimod også billig indtjening og især billige pengestrømme. 

GDFA lægger sig tæt op af det filosfofiske grundlag fra valueinvesteringens fader, Benjamin Graham, som også var en ledestjerne for ValueInvest Danmark ved etableringen i sluthalvfemserne.

Den nye forvalters afkast ligger i den absolutte top blandt danske forvaltere på 1, 3, 5 og 10 års sigt – på trods at at valueinvestering har stået i skyggen af AI- og vækstaktier de seneste 5-10 år. 

Dermed står ValueInvest Danmark stærkt rustet til sin fortsatte rejse og bestræbelserne på at levere konkurrencedygtige langsigtede afkast til de danske investorer.
Great Dane Tidslinje
Måned
Investeringsforeningen ValueInvest Danmark etableres
Great Dane etableret
ValueInvest Danmark stiftes af
1998
2015
måned
Great Danes første globale aktiefond
Første globale fond
I 2015 lancerede Great Dane sin første globale aktiefond. Filosofien er kendetegnet ved traditionel value med bottom-up fokus på fundamentale værdier.
måned
Great Dane lancerer INDEX+
INDEX+ lanceret
I 2021 lancerede Great Dane en multifaktor enhanced index fond (INDEX+). Fonden er Danmarks ultimativt billigste – betydeligt billigere end mange ETF'er.
2021
2024
måned
Investeringsforeningen krydser 1 mia. kr. i formue
1 mia i formue
Lorem ipsum.
måned
Great Dane INDEX+ får 5 stjerner fra Morningstar
INDEX+ modtog 5 stjerner fra Morningstar efter stærk performance og 3-års track record.
2024
måned
Great Dane INDEX+ runder 500 mio. i formue
0mio. kr.
2024 var et fantastisk år for INDEX+. Solidt afkast i top 10%. Godt 1% højere afkast end MSCI World, og 8% højere afkast end din nabo. 500 mio. var mere end en fordobling af formuen i 2024, og samtidigt tredoblede antallet af investorer.
2024
2024
måned
Continued Growth
Continued Growth
Vi fortsætter med at innovere og vokse med fokus på samfund og muligheder.
Company Value

Your Trusted Partner in Wealth and Investment Solutions

Eget sodales ultrices auctor consequat netus quis quisque. Ullamcorper euismod sagittis proin praesent aliquam pharetra pede per.

Our Vision

Mauris lacinia eu ligula mus montes ullamcorper sed lobortis vestibulum mi scelerisque

Our Vision

Mauris lacinia eu ligula mus montes ullamcorper sed lobortis vestibulum mi scelerisque

Our Motto

Mauris lacinia eu ligula mus montes ullamcorper sed lobortis vestibulum mi scelerisque