Skat

Søg professionel rådgivning hvis du er i tvivl og spørg hos vores samarbejdsbanker

Ved spørgsmål til beskatningen af investeringsbeviserne i de enkelte afdelinger og andelsklasser i ValueInvest Danmark, anbefales investorerne altid at søge professionel investeringsrådgivning og tillige vejledning om dertil knyttede individuelle skatteforhold, der kan påvirkes af den aktuelle investering.

 

ValueInvest Global Akkumulerende

Da ValueInvest Global Akkumulerende KL ikke udbetaler udbytte, er afkast fra afdelingen undergivet lagerbeskatningsprincippet. Det indebærer, at den samlede værdi af såvel realiserede som urealiserede gevinster/tab skal opgøres ved udgangen af året. Der beskattes således, selvom der ikke er realiseret gevinst eller tab endnu. Det år, investeringsbeviset sælges, beskattes værdistigningen eller tabet fra årets start frem til salgstidspunktet. Ved investering af frie midler beskattes afdelingen som aktieindkomst. Afdelingen selv er fritaget for skat. Med den akkumulerende afdeling er det muligt, også for selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, at investere gennem ValueInvest Danmark.

ValueInvest Global

Der udloddes årligt udbytte i ValueInvest Global i henhold til gældende lovgivning for beskatning af udloddende investeringsforeninger. Afdelingen er selv fritaget for skat. Udbyttet svarer til de normalt skattepligtige indtægter i afdelingen og beskattes hos modtageren efter tilsvarende principper, som gælder ved direkte investering i de underliggende værdipapirer m.m. Avance eller tab ved salg af investeringsbeviserne behandles efter reglerne for aktiesalg.

Der henvises endvidere til beskrivelsen af ValueInvest Danmark afdelingerne, idet der samtidig gøres opmærksom på, at den generelle omtale ikke er dækkende for detaljeret skatterådgivning. ValueInvest Danmark har en række samarbejdspartnere, der alle yder professionel investeringsrådgivning.

SÅDAN GØR DU

Find din optimale strategi

Privat

Fond Type Fondskode Frie midler Pension Aktiesparekonto
ValueInvest Global Akk. Akkumulerende DK0060032498 Mindre egnet Egnet Egnet
ValueInvest Global Udb. Udbyttebetalende DK0010246396 Egnet Egnet Egnet

Selskab

Fond Type Fondskode VSO A/S og ApS
ValueInvest Global Akk. Akkumulerende DK0060032498 Egnet Egnet
ValueInvest Global Udb. Udbyttebetalende DK0010246396 Ikke mulig Egnet